Ungarn

Jagt i Ungarn med LB Jagtrejser

LB Jagtrejser tilbyder jagtoplevelser i det meste af Ungarn. Ungarn har stolte jagtlige traditioner og forstår værdien af selektiv afskydning. Det er derfor ofte fra Ungarn, at der hjembringes kapitale trofæer.

Alle har hørt om de mægtige kapaterhjorte, men generelt bliver kronhjortene i hele Ungarn meget store. Landet byder i øvrigt på jagt efter råvildt, dåvildt, muflon og vildsvin.

Terrænet i Ungarn er meget varieret, fra det kuperede/bjerlige område i det nordlige Ungarn og nordvest for Balatonsøen til de helt enorme flade marker i den østlige og sydlige del.

Mange danskere kender allerede Ungarn som et dejligt feriested for hele familien og mange danskere har afholdt deres ferie ved Balatonsøen. Ønsker man at kombinere familieferien med en jagtferie, er mulighederne oplagte navnlig under bukkejagten og brunstjagten på kronvildt.

Indkvartering ved jagtrejser til Ungarn

Indkvarteringen i Ungarn kan arrangeres lige fra en simpel hytte på reviret til det luksuriøse hotel med wellness mm., alt efter ønske.

Er man træt af køreturen kan man med fordel tage et fly. Bookes flybilletten i god tid kan der findes særdeles fordelagtige priser. Man flyver til Budapest hvorfra der vil være transport i bil til reviret.

jagtrejser Polen Bukkejagt

Bukkejagt i Ungarn med LB Jagtrejser

I dette smukke og varierende landskab har du muligheden for at nyde oplevelsen ved bukkejagt på både mellemstore og store bukketrofæer. LBJagtrejser råder over både jagtforeningsrevirer og statsrevirer. Øst for Budapest finder du de enorme store vidder med flade marker. Her råder vi over adskillige jagtforeningsrevirer hvor der er mulighed for bukkejagt.

Bukkejagt i Ungarn er enhver forundt. Med dets start allerede midt i april måned har man mulighed for at forlænge sæsonen med en hel måned og dermed tage forskud på glæderne, inden premieren i Danmark den 16. maj. Når bukkejagten i Danmark er slut har man i Ungarn den formidable mulighed for brunstjagten i slutningen af juli og starten af august, der byder på en utrolig spændende og udfordrende jagt med gode chancer for at møde bukke, der normalt ikke viser sig – ofte stærke bukke.

Jagten foregår ved solopgang og solnedgang hvor hver jæger ledsages af en top professionel ungarsk jagtguide, der kender området særdeles godt. De fleste guider taler engelsk eller tysk, og hvis ikke har man har via tolken på forhånd aftalt ca. hvilken størrelse bukke man vil gå efter samt på hvilke afstande man ønsker at afgive skud. Jagtguiden vurderer om de enkelte bukke er afskudsbare, men det er op til den enkelte jæger at vurdere hvorvidt det er forsvarligt at afgive skud i den enkelte situation.

Vi anbefaler 3 dages bukkejagt (6 pürsch) og indkvarteringen kan arrangeres efter ønske. På vores revirer afregnes efter prisliste eller fastpris – se mere under priser (link).

Jagttid 15/4 – 30/9

LB jagtrejser Jagt i Polen

Hjortejagt i Ungarn med LB Jagtrejser

Jagten på Kronhjort i brunsten er en uforglemmelig oplevelse. Mange jægere tiltrækkes da også på brunstjagt efter kronhjort år efter år- og det er der en god grund til. Det er en fantastisk oplevelse at høre skoven runge af den majestætiske kronhjorts urgamle brunstbrøl.

De ungarske revirer udfører en restriktiv afskydning således der ikke nedlægges unge lovende hjorte. Hjorte med gevirvægt under 6 kg kan derfor ikke nedlægges, men ønsker du en hjort på 8-9+ kg er Ungarn et rigtig godt bud.

LB Jagtrejsers kronhjorterevirer findes i det sydvestlige Ungarn op til ca. 250 km syd for Budapest. Her er terrænet kuperet og med store skove hvilket er den helt idelle habitat for kronvildtet, hvorfor der også findes en rigtig stor bestand af kronvildt.

Kronhjort jages i en kombination af pürch og anstand morgen og aften. Vi anbefaler 4-5 dages jagt (8-10 pürch) idet successen for hjortejagten er nøje betinget af at hjortene er i brunst og man kan høre deres brunstbrøl.

I Ungarn kan man på alle revirer aftale en max. pris eller max. størrelse på den ønskede trofæ, således man kan lave et fast budget hjemmefra. Ønsker man f.eks. en hjort med gevirvægt på 9 kg garanterer ungarerne en margen på 9 kg +/- 15%. Ligger den nedlagte hjort ikke indenfor dette spænd har jægeren ret til at lade hjorte blive og dermed ikke betale for den. Derefter kan jagten fortsætte efter en hjort i den ønskede størrelse.

Dåhjortejagt i Ungarn med LB Jagtrejser

Den bedste og mest spændende periode at jage dåhjort i er oktober, hvor dåvildtet er i brunst. Dåhjortene samles i områder hvor de udvælger sig en brunstplads og her kommer dåerne og besøger dem på brunstpladsen. At pürsche den helt rigtige dåhjort kan derfor være en stor udfordring da der vil være en hel del hjorte og dåer tilstede indenfor et mindre område.

Jagttid 1/10 – 31/1

I ungarn anbefales 15.-30. oktober for optimal brunstjagt. Der kan også arrangeres jagt på hundyr/selektionsjagt fra 15. november – 31. januar.

Jagten foregår ved solopgang og solnedgang hvor hver jæger ledsages af en top professionel ungarsk jagtguide, der kender området særdeles godt. De fleste guider taler engelsk eller tysk, og hvis ikke har man har via tolken på forhånd aftalt ca. hvilken størrelse bukke man vil gå efter samt på hvilke afstande man ønsker at afgive skud. Jagtguiden vurderer om de enkelte bukke er afskudsbare, men det er op til den enkelte jæger at vurdere hvorvidt det er forsvarligt at afgive skud i den enkelte situation.

Vi anbefaler 4 dages jagt (8pürsch) og indkvarteringen kan arrangeres efter ønske. På vores revirer afregnes efter prisliste eller fastpris.

Muflonjagt i Ungarn med LB Jagtrejser

Muflon jages i det kuperede bjergområde i det nordlige Ungarn op mod grænsen til Slovakiet. Det kræver en rimelig fysik på grund af bjergene, men det er en helt speciel og storslået oplevelse. Jagten er præcis ligeså intens og spændende som jagten efter råbuk eller hjort. Muflon er følsomme dyr, hvorfor det kræver en dygtig jæger at pürsche en muflon. Ofte er det førerfåret, der er den vagtsomme i flokken, så det handler om at undgå hendes opmærksomhed.

Jagten på muflon er optimal i perioden fra slutningen af oktober til midt i november hvor muflonerne er i brunst. En anden mulighed er jagt i december og januar hvor den tætte underskov på bjergskråningerne er mere åben og muflonerne derved er lettere at spotte på længere afstand og en spændende pürsch kan indledes. I den periode kan du være heldig, at der er hvid vinter, og det vil blot forøge den samme oplevelse. På fri vildtbane kan der skydes muflonvæddere fra 60–90 cm.

Vi anbefaler 4 dages jagt (8 pürsch) og indkvarteringen kan arrangeres efter ønske. På vores revirer afregnes efter prisliste eller fastpris.

Jagttid 1/10 – 28/2

LB jagtrejser Polen Jagt

Drivjagt i Ungarn med LB Jagtrejser

Drivjagt er uhyre populært i Ungarn og der er derfor stor efterspørgsel herpå. Jagten er af meget høj kvalitet og særdeles velorganiseret og deraf kommer populariteten.

Det er ofte den samme gruppe af jægere, der er af sted sammen år efter år. På drivjagterne er der mulighed for at nedlægge kronvildt, vildsvin, rå, lam og ræv. Antallet af deltagere er typisk 10- 15 jægere, hertil kommer ungarske drivere, der ved hjælp af hunde driver 6-10 såter pr. dag. Mellem drevene bliver der sørget for transport, der er yderst organiseret og professionel, således at der ikke går tid til spilde. Derfor indtages frokosten ligeledes i skoven hvor der serveres varm mad i form af nærende suppe eller grillede pølser. Jagten afsluttes hver dag med vildtparade ved mørkets frembrud.

Vi anbefaler 3-4 dages jagt og indkvarteringen kan arrangeres efter ønske. Priser fås på forespørgsel.

Jagttid 1/10 – 15/1

Praktisk information

Jagtprotokollen

Udfyldes på afrejsedagen. Tolken udfylder dette dokument. Protokollen udfyldes i tre eksemplarer: Et til dig, et til den Ungarske jagtorganisation og et til LB Jagtrejser. Her angives dine evt. trofæers vægt (trofævægt dog først efter officiel vejning), størrelse og tidspunktet for, hvornår du har nedlagt vildtet. Protokollen er dit eneste talerør overfor den Ungarske jagtorganisation. Det er i protokollen, at du skal skrive (gerne på dansk), hvor tilfreds du har været med arrangementet – ros og ris. Denne protokol ligger til grund for din slutafregning med LB Jagtrejser. Du må forvente, at der vil gå mellem én og tre måneder før den endelig afregning sendes til dig, og før trofæerne bliver fremsendt til dig.

Trofæer og trofæbehandling

Dine trofæer rengøres og klargøres til hjemrejse af dine ungarske jagtførere. Jagttrofæerne skal i Ungarn officielt indvejes på et officielt kontor, hvorfor du ikke overværer denne indvejning. Til gengæld er dette en garant for, at du ikke får vejet våde trofæer, idet de normalt vejes cirka 14 dage efter trofæerne er nedlagte.
Trofæerne eftersendes til LB Jagtrejsers postadresse cirka 1 til 3 måneder efter din hjemkomst

Drikkepenge

Ungarerne har forventning om, at du giver dem en drikkeskilling. Hvis du over en jagtferie på 3 til 5 dage giver din jagtfører et beløb svarende til 75,- til 100,- euro, så har du gjort det pænt. Tolken og madmor plejer gruppen samlet at give en lille skilling svarende til cirka 50,- euro pr. person.
Det er en god idé at medbringe en lille købmandskurv, en flaske eller anden present, som man kan give til sin jagtfører når de første par pürsch er overstået, og man har sikret sig, at kemien er ok.

Drikkevarer

Husk at Ungarerne alene tilbyder dig saftevand, kaffe og the til maden – ønsker du alkoholiske drikkevarer til din mad, skal du derfor selv medbringe dette eller købe det på stedet. Ungarerne forventer nok af dig, at du i ny og næ giver “en lille én”.

Valuta og kreditkort

I Ungarn hedder møntenheden Forint (HUF), men man kan de fleste steder uden videre klare sig med euro. Du kan også bruge euro som drikkepenge, hvorfor det gælder om at medbringe nogle små sedler. De fleste bruger ikke ret mange lommepenge på rejsen, da man jo får sin fulde forplejning på indkvarteringsstedet. Evt. udflugter under opholdet kan evt. arrangeres via tolken. Kreditkort, som VISA og MASTERCARD, er almindeligt udbredt over hele Ungarn.