Nordlige Skotland

Nordlige Skotland

Jagt på højlandshjort

Jagten foregår i Inverness/Ross-shire området hvor man får lov at prøve kræfter med den fysisk udfordrende jagt på højlandshjort.

Jagten på højlandshjorten foregår som spot and stalk med 2 jægere til 1 guide.
Terrænet er kuperet og stiller derfor krav til god fysisk form, men der er en rigtig god bestand af hjorte så i de bedste uger 38-40 er det ikke unormalt at nedlægge 2 kronhjorte på én dag selvom man jager 2:1.

Når hver jæger har fået 2 kronhjorte slutter jagten, medmindre der ønskes at jage videre efter ekstra kronhjort. Er jagten slut inden de 3 jagtdage er gået kan man selv arrangere besøg på whiskey distelleri, shopping i Inverness eller hvad I måtte ønske.

Man skal forvente mellem 15 min til 1,5 times kørsel fra hotellet til jagtområderne. På ankomstdagen udleveres kort og koordinater til mødesteder med stalkerne. Den første jagtdag starter med indskydning af riffel hvorefter man tager på jagt. Der må kun nedlægges hjort efter stalkerens anvisning af afskudsbar hjort.

Tidspunkt

Hjorte 16/9 – 20/10

Indkvartering

Indkvartering er på hyggeligt Bed&Breakfast hotel. Der er mulighed for at spise på hotellet om aftenen mellem 17 og 20.30 samt man kan bestille en madpakke og tage med på jagten om dagen.

Tilbud pr. jæger (ved 2 jægere):

  • Op til 3 dages jagt 2:1
  • 4 nætter på B&B hotel
  • Afskydning af op til 2 kronhjorte

Dkr. 23.995,-

Ikke inkluderet

  • Fly til Aberdeen, Inverness eller Edinburgh t/r
  • Våbentilladelse (egen riffel), dkr. 750,-
  • Evt. leje af riffel, 30 £ pr. dag – afregnes direkte med guiden
  • Forplejning
  • Brændstof og evt. ekstra forsikring på lejebil
  • Afkogning af trofæer, 75 £ pr. hjort der afregnes direkte
  • Drikkepenge, 60 £ pr. hjort – afregnes direkte med stalkeren når hjorten er skudt
  • Hjemtransport af trofæer (sendes samlet efter jagtsæsonen, ca. 1.000 pr. hjort)

Tilmeld dig nyhedsbrevet