Kontakt os på telefonnummer +45 26 23 67 21 eller på LB@LBJagtrejser.dk

Yukon

Yukon jagtrejse med LB Jagtrejser

LB Jagtrejser kan tilbyde jagten på dette fantastiske 21.000 km2 store jagtområde som er beliggende øst for Whitehorse og nord for Teslin. Der flyves til Whitehorse hvor man har en overnatning på hotel og næste dag videre med vandflyver/bush plane ind til base camp, der består af simple hytter beliggende på smukke udsigtssteder. Disse lejre kan kun tilgås med fly eller på hesteryg.

Jagten starter den næste dag hvor der rides til spike camps og hvor ”true wilderness begins”. Spike camps er bestående af de klassiske ”wall tents” udstyret med brændeovn til at holde dig varm og tør. Den eneste kontakt til omverdenen herfra er via satelit telefon.

Afhængig af hvilken dyreart der jages kan jagtstilen være på hesteryg, motorbåd, ATV, snescooter, kano eller til fods.

Området er kendt for at rumme nogle af de største Moose, Caribou og Stone Sheep der nedlægges i Yukon. I området findes 13 base camps med hytter af permanent karakter samt mere end 34 spike camps der muliggør rotation i området og dermed sikrer høj kvalitet af trofædyr.

Yukon er populært i august pga. de mange lyse dagtimer hvor man kan tilbagelægge store afstande. Men man skal forberede sig på regn, der kan slå over i sne i højlandet. Temperaturn ligger om natten mellem 0-10 gr C og om dagen 10-30 gr C. septembervejret kan være ligeså med temperaturer 10-15 grader koldere end i august. På de sene jagter i oktober skal man forvente det er koldt – højeste temperaturer i dagtimerne er 10 gr C, men det er også et tidspunkt hvor succesraten på jagterne er høj idet vildtet er mere i bevægelse og der er en højere koncentration af tyre i brunst.

Vi kan i dette område tilbyde jagt på Alaska/Yukon Moose, Mountain Caribou, Stone Sheep, Grizzly og Ulv. Al jagt foregår 1:1. Der er en 3-årig kvote på 75 moose og 48 Caribou, åben for Stone Sheep og i 2012 var kvoten på Grizzly 24 stk.

Indkvartering ved jagtrejser til Yukon

Campene i terrænet er en blanding af træhytter og teltlejre og der vil altid være fuld forplejning tilberedt af guiden eller hjælperne. Man skal forberede sig på en rustik vildmarksoplevelse.

For at komme til jagtområderne flyves til Whitehorse og videre med vandflyver ind i terrænet.