Kontakt os på telefonnummer +45 26 23 67 21 eller på LB@LBJagtrejser.dk

Ny Kaledonien

Ny Kaledonien

Ny Kaledonien er en fransk koloni beliggende i Stillehavet øst for Australien og nordvest for New Zealand. Øen er ca. 400 km lang og 70 km bred. Ny Kaledonien er omgivet af et kæmpe koralrev, der danner den anden største lagune i verden. Dette gør øen utrolig interessant også for dykkere, harpunfiskeri og dybhavs fiskeri. Øen er tropisk hvilket sikrer et dejligt klima hele året. Halvdelen af øens population er Melanesere (Kanaks), der lever i deres oprindelige stammekultur – et utrolig venligt folkefærd med en rig kultur. Den anden halvdel er en blanding af europæere, vietnamesere, indonesere og polynesere.

Jægeren guides enten af Daniel eller hans søn Nicolas, der begge er pasionerede jægere samt ”SCI master measurer”. I tillæg til jagten på trofæ rusahjort kan jages yngre hjorte, dåer, vilde kalkuner og vildsvin.

Efter jagten kan der arrangeres turistophold med sightseeing, snorkling, fiskeri og badeferie – dermed også et oplagt rejsemål for familien.

Program:

  • Mandag: Første jagtdag – der køres til jagtområdet om morgenen og jages om eftermiddagen.
  • Tirsdag: Jagt morgen og eftermiddag
  • Onsdag: Jagt morgen og eftermiddag
  • Torsdag: Jagt morgen og eftermiddag
  • Fredag: Jagt om morgenen og kørsel til byen/lufthavnen.

Indkvartering ved jagtrejser til Ny Kaledonien

Campen består af pæne bungalows, varmt bad og toilet.

For at komme til Ny Kaledonien flyves til lufthavnen Noumea.

Ny Kaledonien

Se priser her