Kroatien

Kroatien

Kroatien bliver et mere og mere populært rejsemål blandt danskere, som ønsker en ferie med både badning i krystalklart vand, interessante seværdigheder, kulinariske oplevelser og en venlig og gæstfri befolkning. Naturen i Kroatien er fantastisk smuk. Her findes mægtige bjerge, turkisblåt vand, grønne pinjeskove og en skærgård med over tusind øer. Kroatien som jagtdestination er ligeledes på vej op i pulularitet og udbydes kun af ganske få jagtrejsebureauer. LBJagtrejser har en fantastisk agent i Kroatien og kan således tilbyde spændende bjergjagt bl.a. på Balkan gemse og muflon. I kombination kan også jages buk og vildsvin. Egentlige drivjagter kan også arrangeres. Desuden tilbyder vi jagt på Europæisk brunbjørn.

Afhængig af vildarten man ønsker at jage flyves enten til Zagreb eller Split. Her er det muligt enten at leje en bil eller blive aftentet af vores agent.

Indkvartering ved jagtrejser til Kroatien

Indkvarteringen under jagten kan variere fra hotel til mindre bed and breakfast. Uanset indkvarteringstype er alle kendetegnet ved stor gæstfrihed og rigtig god mad i rigelige mængder.

Gemsejagt i Kroatien med LB Jagtrejser

Balkan gemse kan jages fra 1. oktober til 31. januar hvor gemsen har fået sin tykke sorte vinterpels og flotte skæg. Terrænet der jages på er meget kuperet bjergterræn i Dalmatien og Biokovo regionen, så god fysisk form anbefales. Dog vælges området der jages i ud fra den enkelte jægers ønske samt kondition. Man vil i løbet af en jagtdag se op til 20 gemser hvoraf man kan forvente 1-3 skudchanser i løbet af en 3 dages jagt.

Jagtdagene begynder typisk tidlig om morgenen hvor man i skumringen bevæger sig op i bjergene, samtidig med at man spotter bjergsiderne. Jagten er typisk heldagsjagt og der medbringes madpakke til frokost. Når gemsen er nedlagt stopper jagten.

Afhængig af området man jager i kan man forvente gemser i medalje størrelsen. Både han- og hundyrrene har trofæer – typist er hunnernes trofæer lange og slanke mens hannernes er kortere og kraftigere. Derfor er der også ens trofæafgift uanset om man nedlægger han- eller hundyr. Det er muligt hjemmefra at aftale en maximal størrelse/pris man ønsker at nedlægge. Det er så guidens ansvar at gemsens trofæ ikke overstiger den aftalte størrelse.

Man kan med fordel kombinere jagt på gemse og muflon, da de findes i de samme bjerge. Det er også muligt at kombinere med Dalmatien Wild Goat og vildsvin. For en sucessfuld jagt på gemse skal man regne med min. 2 dages jagt.

Jagttid: 1/10 – 31/1.

Muflonjagt i Kroatien med LB Jagtrejser

Muflon vædderen kan jages hele året, men anbefales fra oktober hvor de er i brunst til engang om foråret, inden de taber vinterpelsen. Terrænet der jages på er meget kuperet bjergterræn i Dalmatien og Biokovo regionen, så god fysisk form anbefales. Dog vælges området der jages i ud fra den enkelte jægers ønske samt kondition. Man vil i løbet af en jagtdag se op til 30 mufloner hvoraf man kan forvente 1-3 skudchanser i løbet af en 3 dages jagt.

Jagtdagene begynder typisk tidlig om morgenen hvor man i skumringen bevæger sig op i bjergene, samtidig med at man spotter bjergsiderne. Jagten er typisk heldagsjagt og der medbringes madpakke til frokost. Når muflonen er nedlagt stopper jagten.

Afhængig af området man jager i kan man forvente mufloner i medalje størrelsen. Det er muligt hjemmefra at aftale en maximal størrelse/pris man ønsker at nedlægge. Det er så guidens ansvar at muflon vædderens trofæ ikke overstiger den aftalte størrelse.

Man kan med fordel kombinere jagt på muflon og gemse, da de findes i de samme bjerge. Det er også muligt at kombinere med Dalmatien Wild Goat og vildsvin. For en sucessfuld jagt på muflon vædder skal man regne med min. 3 dages jagt.

Jagttid:
Muflon vædder 1/1-31/12
Muflon får 1/8-31/12

Bjørnejagt i Kroatien med LB Jagtrejser

Jagten foregår i området Lika, der er beliggende ca. 1,5 time vest for Zagreb. Terrænet er skovrigt og kuperet. Der kan udstedes CITES på bjørn i Kroatien således trofæet uden problemer kan udføres.

Jagten foregår fra komfortable tårne og man er hele tiden ledsaget af sin professionelle jagtfører, hvilket sikrer vurderingen af bjørnenes størrelse. Man skal regne med 5 dages jagt til en sucessfuld bjørnejagt.

Europæisk brunbjørn kan jages fra 1. marts til 15. maj og igen fra 16. september til 15. december.

Man flyver til Zagreb hvorfra man kan blive afhentet eller leje en bil.

Jagttider

Søer 1/7-31/7
Überlaufere og Keiler 1/1-31/12
Dette gælder også i hegn.
Drivjagter 1/10-31/1

Råbukke 1/5-30/9