Kontakt os på telefonnummer +45 26 23 67 21 eller på LB@LBJagtrejser.dk

Sydafrika – Eastern Cape

Vi kan hos LB Jagtrejser tilbyde jagt og ophold på en farm i det kuperede terræn i Southwell distriktet blot 50 min. kørsel fra Port Elizabeth i det sydlige Sydafrika (Eastern Cape).

Med dens beliggenhed blot 50 min. fra de betagende sandstrande i Kenton og til Port Alfred, 20 min. til Grahamstown golfbane og 30 min. til Sydafrikas anden største Nationalpark ”Addo Elephant National Park” er farmen ideel for jagt- og famie/turistrejse.

Jagten foregår både på selve farmen hvor indkvarteringen er beliggende, men finder ligeledes sted på omkringliggende farme afhængig af hvilke dyrearter der jages.

Pragtfuld afvekslende natur spændende fra bjergområder til åbne græssletter. Området omkring Bushmans River er udgangspunktet for jagten og er et flot område med en varieret vildtbestand, med overvægt af det vildt der lever i bushen. Jagten på det åbne lands vildt foregår i omegnen på store savanneområder. Jagten på nogle vildtarter kræver nogle gange, at man under safarien må flytte til andre områder.

Vi kan hos LB Jagtrejser tilbyde jagt og ophold på en farm i det kuperede terræn i Southwell distriktet blot 50 min. kørsel fra Port Elizabeth i det sydlige Sydafrika (Eastern Cape).

Med dens beliggenhed blot 50 min. fra de betagende sandstrande i Kenton og til Port Alfred, 20 min. til Grahamstown golfbane og 30 min. til Sydafrikas anden største Nationalpark ”Addo Elephant National Park” er farmen ideel for jagt- og famie/turistrejse.

Jagten foregår både på selve farmen hvor indkvarteringen er beliggende, men finder ligeledes sted på omkringliggende farme afhængig af hvilke dyrearter der jages.

Jagtområdet er nogle steder meget kuperet med ”The Bushmans River” der gennemskærer området. Tæt vegetation gør farmen til den helt ideelle habitat for bl.a. Bushbusk, Nyala, Kudu og en lang række andre arter. De højereliggende områder på farmen har mere spredt vegetation med store åbne sletter, ideelt for plains game såsom Zebra og Blesbuck.

Selve lodgen er højt beliggende på farmen, hvilket gør at alle værelser har en spektakulær udsigt over dalen og bjergene.

Den luxuriøse lodge består af et stort fællesareal bestående af spiseområde, lounge med bløde møbler og et åben ildsted, bar, køkken og privat badeværelse. Op til fællesområdet støder 4 separate luxuriøse en-suite (eget bad og toilet) dobbeltværelser med udstigt ud over swimmingpoolen og den seperate grillplads hvor nogle af måltiderne indtages og aftenens sundowner nydes.

Forplejningen er i top og består af veltilberete måltider lavet at farmens kok, der ofte benytter vildt i sine retter. På farmen er der således sengeplads til 8 personer.

Praktisk information

Der tilbydes jagt på farmen hele året, men de mildere måneder fra april til oktober giver ofte de bedste resultater. Al jagt på farmen foregår som ”walk and stalk” hvor det er muligt hvilket giver de bedste oplevelser for at iagtage dyrelivet i deres naturlige habitat. Som så mange andre steder på jagt er det i høj grad op til den enkelte jæger hvilken jagtform der ønskes udført og det er derfor vigtigt at kommunikere sine forventninger til jagtledelsen, således man i videst muligt omfang får disse indfriet.

Pas og visum

Dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder fra hjemrejsedatoen fra Sydafrika. Der kræves ikke visum til Sydafrika for ophold under 90 dage. På vores rejser til Sydafrika skal du sende os en kopi af fotosiden i dit pas. Skal du rejse med våben skal vi tillige have kopi af våbenpas forside og siden med det indførte våben. Vi sørger for at fremsende de nødvendige rejsedokumenter, men det er dit ansvar at sørge for, at du har de korrekte rejsedokumenter med når du møder i lufthavnen.

Våben import/eksport (forbehold for ændringer)

Vi anbefaler at man, så vidt det er muligt, medbringer sit eget våben idet det giver en tryghed at jage med et våben man kender. Men man kan også fint leje våben på destinationen.

Det er intet problem at rejse med sit våben, der er blot nogle ting man skal være opmærksom på, bl.a.:

  • Du skal have et gyldigt våbenpas
  • Der skal udfyldes en SAPS 520 (denne sørger vi for)
  • Der skal udfyldes en Export deklaration (denne sørger vi for)
  • Valg af transitlufthavn

Ved ankomst til Port Elizabeth lufthavn går du til politiets kontor. Du afleverer dit pas og det invitationsbrev som du modtog sammen med din flybillet samt det udfyldte skema SAPS 520, som du nu kan underskrive i nærvær af politiofficeren. Du åbner din våbenkuffert og politiofficeren kontrollerer de våben data som er anført. Oplysningerne fra formular SAPS 520 indtastes i politiets EDB system og til slut får du udleveret en våben- og jagttilladelse som du skal medbringe under jagten.

Når du rejser hjem skal du huske at aflevere våben- og jagttilladelsen til den politiofficer som kontrollerer dit våben.

Pakning af våben og ammunition (forbehold for ændringer)

Skydevåben skal pakkes forsvarligt, i låsbar kuffert, uden ammunition og hvis muligt skal bundstykket separeres fra våbnet og pakkes i en pose i tøjbagagen. Evt. skydestok kan også placeres i din våbenkuffert. Lad være med at pakke din riffelkikkert i håndbagagen – det kan give problemer i security.

Ammunition skal være i original emballage hvor de enkelte patroner er adskilte (ikke løse). Kasserne lægges i an aflåst ammunitionsbox og pakkes sammen med tøjbagagen. Der må maksimalt importeres 5 kg ammunition pr. person til eget brug.

Kontroller dog altid reglerne for transport af våben og ammunition ved det flyselskab du skal med.

Vaccinationer

I Sydafrika kræves der gul feber-vaccinationscertifikat af rejsende, der kommer fra et gul feber-område. Derudover kan der være vaccinationer eller anden sygdomsforebyggende behandling, der anbefales ved rejser i Sydafrika. Forhør dig hos din egen læge. Medbring i øvrigt altid et internationalt vaccinationskort – der kan blive brug for det, specielt i forbindelse med eventuelle epidemier.

Rejseforsikring

Da den offentlige sygesikring ikke dækker omkostninger til hjemrejse samt lægebehandling i Namibia, er det en forudsætning for deltagelse i rejsen, at du har tegnet en rejseforsikring, der dækker såvel omkostninger ved behandling af sygdom som hjemtransport. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage. LB Jagtrejser er behjælpelig med tegning af rejseforsikring gennem Gouda Rejseforsikring.

Klima

Undersøg hjemmefra, hvordan vejret er på det tidspunkt hvor du skal rejse. Tjek evt. http://www.yr.no

Håndbagage

Vi anbefaler, at du pakker din håndbagage, så du har det ved hånden, du skal bruge, ved en eventuel bagageforsinkelse. Endvidere anbefaler vi, at værdigenstande samt vigtig medicin medbringes i håndbagagen. Medbringer du receptpligtig medicin, der er nødvendig på flyrejsen, skal navnet på recepten og flybilletten stemme overens. Husk håndkikkert skal pakkes i din kuffert.

 

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Sydafrika kan variere alt efter, om Danmark har sommer- eller vintertid:

Sydafrika er en time foran Danmark om vinteren, men når det er sommertid i Danmark, er der ingen tidsforskel.

Drikkepenge

På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter.

Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere.

Valuta og kreditkort

I Sydafrika hedder møntfoden Sydafrikansk rand(ZAR eller R). De fleste valutaer kan veksles overalt i Sydafriak, men mange steder gives der en dårlig kurs for danske kroner. Det er derfor bedre at veksle penge hjemmefra eller medbringe valuta i euro eller amerikanske dollars. Vores erfaring er, at det kan være problematisk at hæve kontanter på sit kreditkort, men disse forhold ændres konstant, og kreditkort vinder mere og mere frem. Kreditkort accepteres på de fleste større souvenir-butikker.

Elektricitet

Sydafrika har ligesom Danmark 220/230 volt, men danske stik kan ikke bruges. Medbring derfor et adaptersæt med mange valgmuligheder.

Telefon og internet

Den internationale landekode for Sydafrika er + 0027. Det er dyrt at ringe hjem fra Sydafrika, tjek evt. med eget mobilselskab om dækning og priser for opkald fra Sydafrika, samt modtagelse af opkald.

Hygiejne

På farmen er der moderne/vestlige toiletforhold. Ude i byen kan man dog komme ud for såkaldte pedaltoiletter og manglende toiletpapir. Standarden på offentlige toiletter eller i landområder kan også forekomme primitiv. Medbring selv toiletpapir eller en pakke vådservietter, og evt. hånddesinfektionsgel (fås bl.a. på danske apoteker). Så er behovet for vand ikke så påtrængende.

Jagten

Afhængig af årstiden og vegetationen skal man forvente skudafstande på 50-200 m. Vi anbefaler derfor at træne med sin riffel på disse afstande inden afrejse.

Beklædning

Husk at medbringe på en jagt-/safarirejse:

  • Lette sko og/eller sandaler til safarikørsler og gode vandresko til vandresafari
  • Let bomuldstøj, også med lange ærmer/ben (som beskyttelse mod solen), gerne i safarivenlige farver som kaki, sandfarvet eller mørkt tøj (hvidt tøj kan    skræmme dyrene, og blåt tøj tiltrækker fluerne)
  • Kasket eller solhat
  • Uldsweater eller fleecetrøje til safari om morgenen og aftenen
  • Vind- og regntæt jakke
  • Badetøj (der er swimmingpool på farmen)
  • Kikkert
  • Våben
  • Ammunition
  • Kamera – evt. videokamera
  • Solcreme
  • Myggespray

Før afrejse

Når vi har modtaget den sidste forudbetaling og senest en uge inden afrejse fremsendes de nødvendige rejsedokumenter (flybillet, invitation til brug ved transport med våben mm.).

Regler for ind- og udrejse af Sydafrika med børn under 18 år

Pr. 1. juni 2015 er der indført flg. regler for ind- og udrejse af Sydafrika med børn under 18 år. Rejser begge forældre sammen med barnet, medbringes fødsels-/dåbsattest. Rejser kun den ene forælder med et barn under 18 år, skal der medbringes fødsels-/dåbsattest og yderligere skal der også medbringes en fuldmagt fra den anden forælder, der giver tillladelse til at rejse ind og ud af Sydafrika. Rejser ingen af forældrene sammen med barnet, skal der både medbringes fødsels-/dåbsattest smat en myndighedserklæring som dokumentation for at man har ret til at rejse med barnet i Sydafrika i den angivne periode.

Reglerne er indført af de Sydafrikanske myndigheder for at undgå handel med børn.

Jagtområdet er nogle steder meget kuperet med ”The Bushmans River” der gennemskærer området.

Tæt vegetation gør farmen til den helt ideelle habitat for bl.a. Bushbusk, Nyala, Kudu og en lang række andre arter. De højereliggende områder på farmen har mere spredt vegetation med store åbne sletter, ideelt for plains game såsom Zebra og Blesbuck.

Bemærk at der skal være licenser til rådighed for nogle af de mere sjældne arter.

Mange vælger at benytte lejligheden til at tage et par ekstra turistdage nu hvor de har rejst så langt og er tæt på det Indiske Ocean. Fra lodgen til Cape Town er der 800 km og tager man turen i bil er det en af de smukkeste oplevelser at køre langs med havet til den ene side og de meget frodige og grønne bjerge til den anden side. Nogle vælger endda at tage en hel uge ekstra og tilbringer nogle dage i Cape Town. Dette kan man enten gøre ved selv at leje en bil eller vi kan sende en guide og chauffør med og gæsterne flyver således hjem til Europa fra Cape Town.

Yderligere forslag til aktiviteter:

Quad biking/ATV i terrænet. http://www.quad-bikes.co.za/

Sydafrika – Eastern Cape

Se priser her